Tidslinje 2016 – 2020

Condemnation without investigation is the height of ignorance.

Albert Einstein.

Indledende bemærkninger

Dette er en overordnet præsentation af min sag som i dag ikke alene omhandler den organiserede stalking jeg har været eksponent for siden 2016, uden også at omhandle de systemsvigt jeg er stoedt paa i mit moede med politiet.

Præsentationen er derfor på ingen måde retvisende set i forhold til min aktuelle situation og dagligdag og er blot ment som et overordnet indblik i mit liv og de overgreb jeg er udsat for. Overgreb, der falder ind under kategorien covert harassment og som foruden elektromagnetisk chikane består af alle de skjulte militære teknologier og teknikker der i dag er til rådighed.

Organiseret stalking er omfattende og skal bl.a. ses i forlængelse af den udvikling, der har fundet sted efter 9/11 og Krigen mod Terror. En udvikling, der både har ført til radikale ændringer af loven (antiterrorloven) og som også ses afspejlet i samfundsudviklingen og civilbefolkningen som helhed.

Den største udfordring er at dokumentere denne skjulte form for forfølgelse, overvågning og chikane, særligt fordi medierne konsekvent er veget udenom disse forbrydelser, bortset fra nogle få gange, hvor de er blevet omtalt som udtryk for vrangforestillinger og paranoia i den internationale presse.

I 2016 var jeg derfor på ingen måde forberedt på den virkelighed, der eksisterer parallelt med den virkelighed langt de fleste mennesker i Danmark lever i og dagligt får valideret gennem medierne.

Jeg var på ingen måde forberedt på mit møde med the hidden agenda. En agenda som ikke alene vedrører mig, men befolkningen som helhed: som tidligere efterretningsofficer i det amerikanske forsvar, Julianne McKinney, udtaler: Targeted Individuals (dvs. folk udsat for organiseret stalking) er kun toppen af isbjerget.

Kronologisk gennemgang

I 2016 flytter jeg til Blågårdsgade. Forinden har jeg været stalket i knapt 6 år af en person fra mit tidligere nabolag, jeg aldrig har haft kontakt til. Jeg er derfor lettet, da jeg flytter til Blågårdsgade. Nogle få dage før jeg modtager nøglerne til min lejlighed, modtager jeg imidlertid en besked på Facebook med ordene: Hello Dear. En besked uden afsender.

Mindre end en uge efter, at jeg er flyttet permanent ind i min lejlighed i januar 2016, ser jeg stalkeren fra mit tidligere nabolag gå forbi på gade nede foran min lejlighed, der ligger på første sal. Jeg optager episoden og herefter bliver han mere forsigtig.

I løbet af 2016 ser jeg, hvis ikke dagligt, så mange gange ugentlig personen fra mit tidligere nabolag stående i baggården og kigge op på mine stuevinduer. Jeg tager i den forbindelse kontakt til politiet, der er meget afvisende overfor mine henvendelser.

Omkring august 2016 begynder stalkeren at dukke op nede i baggården sammen med andre mandspersoner. Herefter går den organiserede stalking i gang.

En stalking, der rammer mig på alle tænkelige niveauer parallelt med, at helbredet styrtdykker. I december 2016, kan jeg dårligt stå på benene, så fysisk påvirket er jeg.

Forklaringen får jeg i januar 2017, da det står klart, at mit skrantende helbred skyldes fænomenet, elektromagnetisk chikane. En chikane der kan udføres med alt fra hjemmebyggede våben til det omfattende marked, der i dag findes inden for directed energy weapons. Jeg henvender mig derfor til politiet igen, stærkt chokeret over den udvikling, der har fundet sted i løbet af ganske få måneder, men den vagthavende politimand er mere interesseret i at høre, om jeg har kontakt til psykiatrien eftersom, det jeg fortæller lyder højest usædvanligt.

I august 2017 lykkedes det mig imidlertid af få de første beviser på, at jeg er udsat for en særlig grov og tilsyneladende helt tilfældig kriminalitet, eftersom der er tale om personer, jeg ikke har nogen form for relation til.

Jeg har på det her tidspunkt solgt min lejlighed og købt en bil, efter at være blevet tvunget ud af min lejlighed pga. den elektromagnetiske chikane. Samtidig har jeg i al hemmelighed anskaffet mig et jagtkamera, som jeg placerer under min bil, som jeg ofte er henvist til at overnatte i, pga. chikanen.

I august 2017 filmer jeg i den forbindelse to episoder, den ene er en skudepisode, der fandt sted lige ude foran min bil, hvor jeg ligger og sover. Jeg holder parkeret på en stille villavej i Hellerup. Lytter man godt efter, vil man faktisk kunne høre personen i bilen sige: Ja, hendes bil holder her. Okay. Skal jeg skyde? Hvorefter der affyres et skud.

1. august 2017
9. august 2017 (Originaloptagelse: Lytter man godt efter kan man fsaktisk hoere, hvad der bliver sagt).

Forinden har jeg i desperation opsøgt politiet med jævne mellemrum, men det eneste jeg mødes af er beskyldninger om, at jeg må være psykisk syg. Nu er det lykkedes mig at dokumentere to tydelige eksempler på den organiserede kriminalitet, jeg på daværende tidspunkt havde været udsat for i knapt et år.

Samtidig er jeg klar over, at det er slut med at indhente disse beviser, når det rygtes, at jeg optager disse hændelser i al hemmelighed, så der skal gå en uge fra den første skudepisode til, at jeg opsøger politiet.

Det sker i forbindelse med, at jeg cirka en uge senere oplever den næste skudepisode. Denne gang foran Bellahøj Politistation, hvor jeg holder parkeret. Klokken er omkring 02:00 – 02:30 om natten, da en hvid Volvostationcar kører ind på gruspladsen foran Bellahøj Politistation, hvor jeg ligger og sover i min bil. Jeg vågner ved det første skud. Herefter affyres yderligere to skud og jeg ser den hvide Volvo-stationcar køre væk i langsomt tempo. Indeni sidder to karseklippede, danske mænd.

Jeg anmelder de omtalte episoder og finder nogle uger senere ud af, at politiet har afsluttet deres efterforskning af min sag og ikke vil foretage sig yderligere. På det her tidspunkt er jeg indlagt på Bispebjerg Hospitals lungemedicinske afdeling for følgevirkningerne af den elektromagnetiske chikane.

Min situation kan umuligt blive mere desperat. Jeg er udsat for forbrydelser, de færreste kan tro finder sted i Danmark, begået af et organiseret netværk af civile, uden at skulle gøre mig nogen forventning om hjælp fra politiet – og jeg er praktisk talt boligløs efter at være flyttet ude af min lejlighed få dage forinden.

Jeg indleder derfor en klagesag i forhold til politiets håndtering af min anmeldelse og bevismateriale og finder af den vej ude af, at min sag blev henlagt allerede samme dag jeg anmeldte de to skudepisoder.

Dokumentation for klagesag

Politiets manglende handling gør, at jeg føler mig helt overladt til mig selv og i lang tid stopper jeg med at opsøge politiet.

Først i slutningen af 2018 opsøger jeg politiet igen efter, at min arbejdsgiver kan fortælle, at denne har modtaget en anonym opringning fra en mandsperson, der beskrev mig som psykisk syg og henviste jobbet til min blog. På Gentofte Politistation er beskeden denne gang, at de ikke vil lave en anmeldelse ud af en enkelt hændelse, men at jeg skal føre en logbog.

På det her tidspunkt er det lykkedes mig at købe en bolig på landet langt fra tæt bebyggelse, midt ude på en mark. 1. november 2018 flytter jeg ind i min nye bolig og en stund ser tingene ud til at lysne. Omkring årsskiftet begynder jeg imidlertid at observere flere droner omkring min ejendom efter mørkets frembrud, alt imens den elektromagnetiske chikane fortsætter.

Droner 2019

Drone december 2019

I løbet af sommeren 2019 oprettes der sexannoncer i mit navn. Jeg opdager det ved, at jeg bliver kontaktet af sexkunder.

Sidst på året 2019 bliver der så affyret to skud foran min ejendom og jeg beslutter i den forbindelse, at det er tid til at gå til politiet igen.

(Audio documentation) Conversation with the police concerning my latest complaint

Der er tale om en længere samtale med politiet i Vordingborg, der samtidig illustrerer den håbløse situation jeg står i som borger, stillet overfor et næsten uigennemtrængeligt system, der ikke viser tegn på at ville gå ind i min sag.

Forinden har jeg anskaffet mig en diktafon. I det hele taget er jeg i løbet af 2019 blevet bedre til at dokumentere min situation og indsamle beviser, hvilket også gælder den elektromagnetiske chikane.

I begyndelsen af 2020 sætter jeg mig for at bevise, at jeg er udsat for store mængder mikrobølger. Jeg melder mig derfor ind i EHS-foreningen og finder af den vej ud af, at jeg lider af EHS (Elektro, Hyper, Sensitivitet).

Ugen efter står det klart, at jeg ikke alene har EHS – jeg har også Morgellon Disease. En helbredstilstand så speciel, at jeg har valgt at behandle mit og mine dyrs helbrede separat.

Februar 2020

I Juni 2020 filmer jeg en nat fem unge mænd ude foran min ejendom.

Juni 2020 – 1. del
Juni 2020 – 2. del
Juni 2020 – 3. del

Herefter følger nogle episoder med knallertchikane, men generelt er den fysiske stalking i vid udstrækning stoppet efter, at jeg er begyndt at dokumentere så meget, jeg overhovedet kan.

Jeg opsøger derfor Vordingborg politi igen. Her får jeg at vide, at man ikke ønsker at modtage min dokumentation eller den anmeldelse jeg har skrevet. Mødet med politiet bærer i det hele taget præg af at være yderst ubehageligt.

https://docs.google.com/file/d/1y-ckgNHyAn_3ZcV_rU-qvhQY1li8XAN2/view?usp=sharing

Efter opdagelsen af Morgellon Disease i begyndelsen af 2020, står det også hurtigt klart, at det samme gør sig gældende for mine dyr – tilmed i meget svær grad. Dette bliver meget tydeligt i løbet af juni og juli 2020, hvor især min mindste hund er meget hårdt ramt.

Det særlige ved denne form for syntetisk liv er, at den foruden at være elektromagnetisk sensitiv kan dokumenteres. Det betyder, at jeg rammes af hacking af mine redigeringsprogrammer i forbindelse med, at jeg vil dokumentere min mindste hunds lidelser. Et problem, der går igen på samtlige af mine computers, hvilket betyder at jeg ikke har kunnet redigere siden august 2020.

I oktober 2020 opdager jeg ved et tilfælde, at jeg fjernadministreres, hvilket sker efter, at den computer jeg sædvanligvis anvender til onlineaktiviteter er udsat for et hackerangreb, der totalskader computeren. At jeg fjernadministreres forklarer, hvordan folkene inden for den organiserede stalking har været i stand til at ødelægge redigeringsprogrammer, computers og i det hele taget censurere mine pc-aktiviteter.

Det betyder, at jeg dags dato ikke er i stand til at vise nogle af de mange videos, der står i kø for at blive offentliggjort. Et problem som jeg har anmeldt til politiet, så må jeg se, om der kommer noget ud af det denne gang?

Status er, at jeg dags dato ikke har modtaget nogen hjælp fra politiet, hvilket er kommet til at udgøre et centralt tema i hele min sag.

Min egen analyse af situationen er, at der er tale om grove systemsvigt, særligt set i forhold til min situation, der indbefatter alt fra voldsomme krænkelser af mit og mine dyrs liv til beskyldninger om, at jeg måtte være psykisk syg til trods for, at jeg efterhånden kunne fremlægge flere og flere beviser på det modsatte.

Som en foreløbig afslutning på gennemgangen af min sag indsætter jeg en video, hvori jeg forsøger at dokumentere noget af den stalking, jeg har været udsat for, når jeg har kørt rundt i min bil, om end det er svært at dokumentere.

I den nærmeste fremtid vil jeg forhåbentlig igen blive i stand til at præsentere videobeviser på de forbrydelser jeg er udsat for.


%d bloggers like this: